Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

To studentermedhjælpere til data- og analysearbejde og alsidige administrative opgaver til efter- og videreuddannelsesområdet på Københavns Profession

Københavns Professionshøjskole



Er du lidt af en Excel-nørd, og kunne du tænke dig et studiejob, hvor du kan arbejde med databehandling og analyse i en uddannelsesmæssig kontekst?
Hos videreuddannelsesområdet ’Pædagogik og Skole’ på Københavns Professionshøjskole har vi lige nu to ledige studiejobs: Et inden for analyse/research- og projektarbejde og et inden for data og kvalitetssikring ifm. undervisningsevaluering. Har du lyst til at prøve kræfter med et af ovenstående studiejobs og samtidig få en værdifuld indsigt i efter-og videreuddannelse? Så har vi måske et studiejob, som kunne være interessant for dig.

Om jobbet
Du vil indgå i et dynamisk og motiveret arbejdsmiljø, og de daglige opgaver er forskelligartede og varierer fra planlagte til opgaver med korte deadlines. Du vil varetage værdsatte funktioner på tværs af Pædagogik og Skoles tre afdelinger: ’Opvækst, Trivsel og Læring’, ’Skole, Undervisning og Læring’ og ’Uddannelse, Vejledning og Erhverv’ og du vil komme til at samarbejde bredt med kolleger i og uden for området Pædagogik og Skole.

Angiv meget gerne i din ansøgning, hvilken stillingsprofil du søger (der har din største interesse).

Profil 1 – Analyse- og dataarbejde/projektkoordinering

  • Understøtte områdets undervisere og konsulenter med udarbejdelse af kontrakter i samarbejde med økonomiafdelingen, herunder indtastning af data, opfølgning på kontrakter samt koordinering ift. lokalebooking og mødeforplejning.
  • Hjælpe med researchopgaver, analysearbejde og databehandling ifm. afdækning af videreuddannelsesbehov hos vores kunder - hvilket kræver at du er rutineret bruger af Excel.
  • Ad hoc bistand til bl.a. RejsUD (rejseudlæg).

Profil 2 – Kvalitetsopfølgning/undervisningsevaluering

  • Understøtte undervisere og konsulenter med opgaver i forbindelse med kvalitetssikring og evaluering af uddannelser og undervisning, herunder databehandling og analyser, træk af kvalitets- og evalueringsrapporter mv.
  • Varetage udarbejdelse af præsentationer, bilagsmateriale og mødereferater, korrekturlæsning og renskrivning af plancher samt øvrige formidlingsopgaver.
  • Øvrige ad hoc-opgaver, fx dataindsamling og produktion af markedsføringsmateriale.

Fælles for begge profiler

  • Understøttende funktion i forbindelse med drift af vores uddannelser og store projekter, herunder projektassistance, planlægning og afvikling af arrangementer/konferencer.
  • Hjælpe med forefaldende driftsopgaver, herunder indkøb/byærinder, forberedelse og afvikling af interne arrangementer, oprydning i køkken og kopirum, kopiopgaver, journalisering mv.
  • Der vil eventuelt være mulighed for at få andre og flere opgaver afhængigt af dine interesser og kompetencer, såsom layout og formidlingsopgaver, opsætning af surveys osv.

Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse og har interesse for data- og analysearbejde, administration og IT. Interesse for fagområderne Dagtilbud, Skole samt Ungdoms- og voksenpædagogik vil være et ekstra plus. Derudover forestiller vi os, at du:

  • har minimum 1,5 år tilbage af dit studie.
  • tager initiativ og ansvar for dine opgaver.
  • kan holde hovedet koldt og tungen lige i munden – også i travle situationer.
  • har gode samarbejdsevner og er serviceminded.
  • formulerer dig klart både skriftligt og mundtligt.
  • har flair for administrative opgaver, systematik og kvalitetssikring.
  • har kendskab til IT og Office pakken og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer.

Om os
Københavns Professionshøjskole er en af hovedstadens og landets største institutioner for videregående uddannelse. I Pædagogik og Skole i Videreuddannelsen, er vi optagede af at skabe forandringer i praksis. Vi udvikler, tilrettelægger og gennemfører praksisnære kompetenceudviklingsforløb af høj kvalitet i tæt samarbejde med bl.a. Region Hovedstadens kommuner, interesseorganisationer og den private sektor.

Vi tilbyder
Som studentermedhjælper hos os, kan vi bl.a. tilbyde dig:

  • en afdeling med dygtige og ambitiøse kollegaer, der holder humøret højt – også når det går stærkt.
  • et studenterjob, hvor du får gode muligheder for at udvikle dig og får praktisk erfaring.
  • gode muligheder for sparring og samarbejde med andre studentermedarbejdere.
  • fleksibel arbejdstilrettelæggelse i forhold til dit studie.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start den 1. juni 2024. Arbejdstiden er ca. 15
timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.

Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 18, 2200 København N
.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledelsessekretær Anne Holmgaard på tlf.: +45 51632491​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 20-05-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 21-22.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: PSKC

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Placering: Tagensvej 18, 2200 København N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Arbejdspladsen har lige nu 1.500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2560866//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT