Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Risk & Conduct

Nykredit



Ønsker du en spændende og udviklende stilling i en afdeling som har ansvaret for give Nykredits øverste ledelse overblik over alle risici i Nykredit-koncernen og sikre effektiv risikostyring? Så er her en unik chance for at bidrage til risikostyringen i en af Danmarks største finansielle koncerner lige fra analyse til formidlet konklusion.

Du får et job med stort ansvar og mange samarbejdsflader
Afdelingen Risk & Conduct er overordnet ansvarlig for koncernens struktur og principper for risikostyring. Således overvåger, kontrollerer og rapporterer vi på både koncernens samlede risici samt for specifikke områder. Afdelingen varetager også validering af de interne modeller, der anvendes til opgørelse af risici og kapitaldækning.

I afdelingen arbejder vi bredt med Nykredits overordnede risikovurderinger. Vores arbejde indgår som en central del af koncernens risikostyring, hvorfor vi er i tæt dialog med den øverste ledelse. En del af dette er at give ledelsen overblik over koncernens samlede risici og give vores omverden en forståelse af Nykredits risikoprofil og –appetit. Du vil sammen med dine kolleger få ansvaret for at samle og skabe dette overblik i vores kvartalsvise interne risikorapporter, og i den årlige eksterne risikorapport, ”Risiko- og kapitalstyring”. (rapporten kan findes her).

Opgaverne i relation til modelvalidering vil give dig mulighed for at lære, hvordan en finansiel koncern kvalitetssikrer de modeller, der anvendes i driften. Du vil få et bredt indblik i de modeller, der anvendes til styring af finansielle risici hos Danmarks største udlåner. Derudover vil du komme til at arbejde med analyser vedr. specifikke modeller indenfor kreditrisiko, markedsrisiko og estimering af ejendomsværdier.

Du vil komme til at bidrage til vores løbende risikorapportering og modelvalidering
Du vil dels indgå som en vigtig del af vores arbejde med udarbejdelsen af løbende rapportering og præsentationsmateriale der understøtter forretningen i emner relateret til risiko. Det vil du konkret gøre ved at være med til at planlægge, samt kvalitetssikre og tilvejebringe grundlaget for vores kvartalsvise risikorapportering.

Derudover vil du også deltage i validering af koncernens vigtigste modeller, herunder modeller relateret til kreditrisiko, markedsrisiko, samt ejendomsvurderinger. Du vil ligeledes understøtte rapportering relateret til disse valideringsaktiviteter.

Endeligt er der en del ad hoc opgaver bredt relateret til ansvarsområderne i relation til risikoovervågning og -rapportering, ligesom der er opgaver relateret til finansielle myndigheder i Danmark og internationalt, samt præsentationsmateriale, der formidler til diverse stakeholders, hvad status er på forskellige modelområder.

Du er analytisk orienteret og struktureret
Vi forestiller os, at du er på 3. år af din bacheloruddannelse eller har påbegyndt din kandidatuddannelse, fx stud.polit., stud.oecon., stud. HA eller stud.scient.oecon.

Herudover lægger vi vægt på at du:

  • er grundig, kvalitetsbevidst og nysgerrig i dine arbejdsopgaver
  • arbejder struktureret og analytisk samt formår at have flere bolde i luften
  • er udadvendt og evner at samarbejde med mange forskellige profiler
  • har god erfaring med Excel og Office-pakken, og du vil få brug for at kunne programmere, fx i Python, SAS og SQL, ligesom visualisering i Power BI også kan vise sig relevant.

Du er omhyggelig og ansvarsbevidst
Din succes i jobbet afhænger i høj grad af din evne til at levere i høj kvalitet og arbejde selvstændigt. Vi fastansætter en del af vores studenter i Nykredit, når de har færdiggjort deres studie, og du får løbende mulighed for at vise og udnytte dit potentiale. Det er derfor også vigtigt, at du evner at tage ansvar og er motiveret til at gå en ekstra mil i hverdagen og især i perioder med spidsbelastning i afdelingen.

Arbejdstiden er cirka 15 timer om ugen fordelt på to eller tre arbejdsdage, hvor der naturligvis tages hensyn til dine forelæsninger og eksamensperioder. Du skal have mulighed at lægge ekstra timer i de kvartalsvise rapporteringsperioder, men så er vi til gengæld også tilsvarende fleksible derudover.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et stærkt, fagligt miljø i Risk & Conduct med omkring 35 erfarne kolleger og fem studenter. Vi vil love dig, at du kommer til at lære en masse om drift og risikostyring, samt validering og relevant regulering i en stor finansiel koncern, ligesom du får mulighed for at få et bredt netværk i en stor koncern med mange muligheder.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte senioranalytiker Rasmus Mackeprang på tlf. 44 55 12 85 eller senioranalytiker Ljubisa Zurovac på tlf. 44 55 12 58.

Om Nykredit
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af dine personoplysninger her.

By
København

Ansøgningsfrist
23-05-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (23.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2562146//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT