Vi
McKinsey & Company rådgiver førende virksomheder, regeringer og store ikke-kommercielle organisationer. Vores mission er at skabe væsentlige og varige forbedringer for vores klienter samt at tiltrække og udvikle enestående mennesker.
Vores kontor i København er beliggende i et af byens smukkeste huse, Ved Stranden 14, lige over for Christiansborg. Kontoret har 150 medarbejdere, hvoraf de omkring 100 er konsulenter. McKinsey København er internationalt set et mindre kontor, men er kendetegnet af et meget højt fagligt niveau samt et stærkt sammenhold.
Opgaven
Hos McKinsey løser vi problemer. Strategiske, økonomiske, teknologiske og operationelle. Vi arbejder med de problemstillinger, som har størst betydning for klientens topledelse og hvis løsning på afgørende vis flytter virksomheden.
De opgaver vi får er med andre ord betydningsfulde. Betydningsfulde, svære og - i begyndelsen - ofte uoverskuelige. Men det er egentlig det, der motiverer os til at møde på arbejde. I København, i London, i Beijing. At finde frem til en løsning på et tilsyneladende uoverskueligt problem og dele den glæde der opstår ved at gøre det.


Starten
Der findes få steder hvor kravene til den ansatte er højere end hos McKinsey. Personligt og fagligt. Hvor overgangen fra kandidat til ansat føles mere overvældende, og hvor den indsats der kræves er større. Til gengæld findes der endnu færre steder, der udvikler et menneske så ekspotentielt som McKinsey.
Vi ser det som vores pligt at stimulere dine evner. Derfor vil du fra allerførste dag blive taget alvorligt. Hverken mere eller mindre. Af dit team, din mentor og din klient. Gennem et nøje tilrettelagt uddannelsesforløb vil du opbygge dine evner. Et uddannelsesforløb der hos McKinsey i øvrigt aldrig stopper.
Ansøgningen
En ansøgning til McKinsey København består af et kort brev på engelsk, et CV, kopier af dine originale afgangsbeviser fra gymnasium og frem, samt evt. en eller flere anbefalinger.
Brevet skal give os et førstehåndsindtryk af hvem du er, hvad du har opnået i løbet af dine studier, dit arbejde eller din fritid. Brevet skal herudover indeholde din motivation for at blive konsulent.
Hvis du har en MBA eller en Ph.D., vil vi også meget gerne høre fra dig.
Ansøgningen indsendes elektronisk via www.mckinsey.dk - her kan du også læse mere om den videre ansøgningsproces.
Læs mere om McKinsey på:
www.mckinsey.com og www.mckinsey.dk