Kontakt | Om Studerende Online
- Studiejob
- Karriereinformation
- Gode tilbud til studerende
- Målrettet til dig

 

Vejle Kommune

Forrige | Næste   Tilbage til resultatoversigt
Udskriv


Fakta om Vejle Kommune

Vejle Kommune

Skolegade 1

7100 Vejle

Tlf. 76 81 00 00

 

www.vejle.dk

 

Antal medarbejdere:

Vejle Kommune har pt. ca. 10.000 ansatte og heraf er de ca. 750 ansat i administrationen.

 

Branche:

Offentlig virksomhed

 

Ledige stillinger:
Alle ledige stillinger i Vejle Kommune offentliggøres på vores hjemmeside og i relevante dagblade og fagblade. Se ledige stillinger her .

Uopfordrede ansøgninger:
Vi gemmer ikke uopfordrede ansøgninger, men følg med på
www.vejle.dk/job, hvor du også kan tegne e-mail abonnement på vores ledige stillinger.


Samarbejde med studerende:
Vi ansætter en gang om året kontorelever. Læs mere om elevuddannnelsen her .

 

Vi ansætter også jævnligt studerende fra videregående uddannelser  i praktik. Læs mere om dine muligheder for praktikforløb her .

 

Vi har også mange andre uddannelsesmuligheder. Læs alt om dem her .

Innovation, fornyelse og kreativitet
I Vejle Kommune arbejder vi blandt andet for at:

  • Give mennesker og virksomheder muligheder for at udvikle sig.
  • Have sunde borgere i en sund kommune.
  • Binde attraktioner, natur, miljø og kultur sammen i nye oplevelser.
  • Sikre ligeværdighed mellem land og by.
  • Udvikle nærdemokratiet.

 Og så går vi nye veje. Faktisk arbejder vi ud fra en holdning om, at vi i Vejle Kommune skal kunne gøre det hele lidt bedre. Og vi er godt på vej. Vi har som mål i fællesskab at skabe en stærk organisation, hvor kerneopgaven er serviceydelser overfor borgerne.

 

Det betyder, at vi hele tiden anstrenger os for at være lidt bedre end andre kommuner. At vi anstrenger os for at finde på nye løsninger, nye ideer, tiltrække nye samarbejdspartnere, gøre tingene lidt anderledes og mere utraditionelt end de andre. Uanset hvor i kommunen vi er ansat. Vi vil godt “rage lidt op” i landskabet. Det betyder også, at det er lidt sjovere at være ansat hos os.

 

En verden af jobmuligheder

I Vejle Kommune er der mange jobmuligheder inden for et væld af områder bl.a. ældrepleje, sundhed, pædagogik, økonomi og regnskab, indkøb, borgerservice, HR, kommunikation, IT, logistik, kultur, nærdemokrati, borgerinddragelse, lokalsamfund, natur, miljø, uddannelse, jura, ledelse, politisk administration, organisation – og meget, meget andet! Så hvis du vil være praktikant, studentermedhjælper, projektskriver eller ansat, er mulighederne mange.

 

Vejle Kommune ønsker attraktive arbejdspladser, hvor alle ansatte udvikler sig og trives. Noget vi skaber gennem gode rammer og forhold for alle vores medarbejdere. Derfor tilbydes vores medarbejdere gode muligheder inden for efteruddannelse og kurser. Vi arbejder konstant på at være en så fleksibel organisation som muligt, hvor innovation, kreativitet og fornyelse er i fokus.

 

Til gengæld forventer vi et højt engagement af vores medarbejdere. Hos os er det ikke nok at interessere sig for de opgaver, der ligger i ens egen jobbeskrivelse. Som medarbejder i Vejle Kommune har vi pligt til at tænke på tværs. Vi bruger og udnytter hinandens forskelligheder. Mange af kommunens indsatsområder går på tværs af forvaltninger og stabe, f.eks. sundhed & livsstil, integration, kultur & turisme, job & erhverv, mangfoldighed & integration. Vi har også en række videnscentre, hvor målet er at blive dygtigere ved at tilknytte bl.a. private virksomheder og universiteter til vores arbejde. Overalt i organisationen har vi fokus på viden og udvikling, fordi vi alle har en lyst til at være blandt de bedste i landet på det område, vi hver især arbejder med.

 

Vil du være en del af holdet?

Har du spørgsmål eller vil du bare gerne vide mere om praktik, studiejob, projektskrivning eller jobmuligheder i Vejle Kommune, så kontakt Christina Hegner, Kommunikation på chrhe@vejle.dk

 

Du kan også læse mere om Vejle Kommune på www.vejle.dk

Studerende Online  |  Gothersgade 9  |  1123 København K.  |  E-mail: info@so.dk