Denne artikel har tidligere været bragt i MOMENT, 'kreativitet'
"Tænk, hvis man kunne få chefen til at vente på netop min ansøgning."
Den tanke fik Gitte Rønn Dalsgaard for omtrent halvandet år siden, da hun ved et tilfælde så en jobannonce, hvor rejsebureauet Topas søgte en medarbejder til deres afdeling i København.
"Jeg bemærkede, at de havde hovedsæde i Ry, og da jeg selv skulle flytte fra Esbjerg til netop den del af landet, besluttede jeg at søge, selvom jeg ikke havde nogen intentioner om at flytte til hovedstaden," fortæller Gitte Rønn Dalsgaard, der var afklaret med, at der skulle noget særligt til, hvis hun alligevel skulle få jobbet.
Hendes intention var at pirre sin kommendes chefs nysgerrighed så meget, at han slet ikke kunne undgå at bide mærke i hendes ansøgning.
Fire gaver
"Jeg fandt frem til et firma på internettet, hvor man kunne bestille små gaver, der så blev sendt anonymt af sted," husker hun.
Mandag var den første dag, hvor et paprør fra Gitte Rønn Dalsgaard faldt ind gennem brevsprækken ved Topas. Indeni lå en cigar og et lille stykke papir med teksten: "Jeg har ingen planer om at blive en stor cigar, men nu søger jeg job ved Topas."
Næste dag var det en rose, på tredjedagen en lille flaske Underberg, og på fjerde og sidste dag var det en oppustelig giraf, der gemte sig i det anonyme paprør. Alle gaver var ledsaget af en lille note, der hver gang sluttede med: "...nu søger jeg job ved Topas."
Fredag var det så langt om længe tid til at sende ansøgningen, og for at der ikke skulle være noget at tage fejl af, blev også den sendt af sted i et paprør.
Og Gittes gaver og ulejlighed gav pote. I dag er hun på 18. måned ansat ved Topas i Ry. Men på trods af hendes egen succes, vil hun ikke anbefale fremgangsmåden til alle.
Den unikke ansøgning
Ifølge Gitte Rønn Dalsgaard gælder det nemlig om at finde en jobsøgningsteknik, man kan stå inde for.
"Man skal ikke være kreativ bare for at være det. Det skal være fordi, det passer på både arbejdspladsen og personligheden," mener hun.
Selv valgte hun at satse, fordi hun allerede havde et job, hun var tilfreds med.
"Jeg havde jo ikke rigtig noget at tabe, og hvis ikke Topas kunne se det sjove i min måde at søge job på, så var det ikke et sted for mig."
Heldigvis havde ejeren af Topas, Jørgen Nielsen, ikke nogen problemer med at se Gittes pointe.
"Jeg har senere fået at vide, at han var til møde i København om onsdagen, og der ringede han faktisk hjem for at høre, om der var kommet en ny overraskelse med posten," fortæller Gitte Rønn Dalsgaard.
Udskriv
Forrige
