26-årige Tim Bonefeld læser til arkitekt på 2. år. Han er tynd og høj af kropsbygning, har rødt hår og ser alt i alt ganske almindelig ud. Men han tjener mildt sagt sine penge på en noget anden vis end de fleste af os. SU´en suppleres ved at deltage i medicinske forsøg og fysiologiske tests.
”Altså hvis man arbejder i Netto, så gør det sgu også ondt. Sådan 20 timer i Netto, det svarer vel til, hvad jeg kan tjene på 3-4 timer. 20 timer i Netto er ikke sjovt. Det er mit job heller ikke, men det er da sjovere”, fortæller Tim om sit studiejob. Selve jobbet, han udfører, går ud på, at han afprøver forskellige typer medicin. Det kan lyde voldsomt, men Tim tager det rimelig roligt: ”Jeg ved faktisk ikke så meget om det. Jeg sætter mig ikke ind i det. Jeg får bare at vide, om det er pissefarligt eller ej, og man er under lægeligt opsyn hele tiden, så hvis der sker noget, har man et nummer, man kan ringe på.”
Udover de medicinske forsøg deltager Tim også i fysiologiske forsøg. Det er typisk biopsitest, han er med i. ”Biopsier går ud på, at man laver en eller anden form for arbejde på en kondicykel, og så bliver der taget nogle muskelprøver for at se, hvad der sker i musklen”, forklarer han. Og han er tilsyneladende populær blandt forsøgslederne: ”Ved idrætsforsøgene ringer de tit. De kan godt lide folk, der giver den gas, og det gør ikke noget, at man piver, når man får taget prøven. Det synes de vist er meget sjovt.”
Og det gør ondt! Selvom Tim mener, at han er lidt af en tøsedreng, når det kommer til at få taget prøverne, så kan han ikke være så pivet endda. ”Når man får sådan en nål, der er på størrelse med en stormtændstik - bare dobbelt så tyk i omkreds - jaget i låret, så skal man altså ikke kigge for meget på det. De siger, musklen er følelsesløs, men det passer sgu ikke. De bedøver huden og lægger et snit på en halv centimeters længde med en skalpel. Så tager de nålen ned, og så skal de bryde en membran, der ligger omkring musklen. Så står de sådan og trykker og maser. Man kan virkelig mærke det! Når de så gennembryder membranen, føles det som om nålen går langt ned i musklen. Så bliver der lavet tryk i nålen, og så er der en lille kniv, som skærer et lille stykke af”, beretter Tim frejdigt.
”Det har jeg fået gjort 29 gange i låret, og så har jeg fået taget 6 i fedtvævet på maven. Jeg har ikke særlig meget fedtvæv, jeg er jo rimelig tynd, så de leder først, og så kører de nålen frem og tilbage under huden, for at få skrabet noget fedt ud. Det svier sindssygt. Jeg har også fået taget to prøver under knæene. Det er de værste. Der er ikke noget at stikke i, det siger bare ’donk’, og så siger man selv mange grimme ord”, fortæller han videre.
Men hvorfor udsætte sig selv for al den smerte? ”Jo, men det tager jo 10 sekunder at få taget en prøve, så det er så kort smerte. Det føles som et trælår i et par dage. Det er mere tanken om nålen, der er slem. Men de er meget professionelle og omhyggelige. Der er altid 3-4 mand om en, så det går aldrig helt galt. Deres forsøg går jo i vasken, hvis der går noget galt. Men det sker da, at de må stikke flere gange”, beretter den efter eget udsagn pylrede arkitektstuderende.
Og så er der selvfølgelig pengene. Hovedårsagen til, at Tim gang på gang lader læger og studerende pine ham. ”1500 kr. for 4 timers arbejde – og meget af tiden ligger man jo stille. Effektivt arbejde er måske et kvarter. Jeg sammenligner det med ’Netto smerten’, og der skal man jo arbejde 8-12 timer for de samme penge. Man kan lave det en formiddag og så være i skole om eftermiddagen, vel vidende, at man har tjent de penge”, siger han og benægter, at motivationen skulle have noget at gøre med at ville redde verden: ”Jeg tror sgu ikke, at der nogen, der har den motivation, når de ser den store nål, det kan jeg ikke forestille mig. Det ville være for dumt. Men der er også en anden faktor. Hele ens krop bliver jo scannet og tjekket, og man får taget tusind blodprøver. Det er jo fedt nok.”
Men hvordan reagerer mor på, at hendes søn udsætter sig selv for den slags forsøg? ”Jeg tror min familie er ved at vænne sig til det, men min mor var da ikke så stolt i starten. Min kammerats mor tilbød straks at betale ham de penge, han kunne tjene på forsøget. Mødre er jo besværlige på det område. Men mange af mine venner har også set muligheden for at tjene lidt ekstra”, fortæller han og afslutter: ”Jeg får et kick ud af at have lavet en konditest, vide at jeg har 57 i kondital, at jeg ikke fejler noget, og at jeg har tjent pengene. Og så kan man jo altid fortælle en sjov historie, hvis festen er lidt sløj…”
Udskriv
Forrige
