Kontakt | Om Studerende Online
- Studiejob
- Karriereinformation
- Gode tilbud til studerende
- Målrettet til dig

 

Dagpenge - rettigheder og pligter

Af Christina Nedergaard

Som medlem af en A-kasse har du mulighed for at modtage dagpenge, hvis du opfylder visse krav. Men hvilke krav drejer det sig om, og hvad sker der egentlig, når du er på dagpenge? Er der noget, der hedder aktivering, eller er du "fredet", når du er i A-kasse?

Hvilke krav skal du opfylde, for at være berettiget til dagpenge?
For at have ret til at modtage dagpenge er der fire grundlæggende krav. For det første skal du have bopæl og opholde dig i Danmark (med mindre du har valgt at søge job i udlandet), for det andet skal du være medlem af en A-kasse, for det tredje skal du være tilmeldt AF. og for det fjerde skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Rådighedskravet
Når man siger, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet vil det sige, at du skal kunne påtage dig arbejde med dags varsel. Derudover er det et krav, at du er aktivt jobsøgende, at du har kontakt med din bopæl dagligt, så du kan modtage besked om formidlet arbejde eller lovpligtige møder, at du lægger dit CV ind i AF's CV-bank senest en måned efter, du er blevet arbejdsløs samt at du følger de jobplaner, som du udarbejder i samarbejde med AF.

Når alt dette er i orden, kan du modtage dagpenge i fire år indenfor en seksårig periode, men eftersom målet er beskæftigelse, vil du blive tilbudt forskellige former for aktivering efter ½-1 år afhængigt af din alder.

De tre aktiveringsformer
Du planlægger selv i samarbejde med AF, hvad aktiveringen skal indeholde. Det kan f.eks. være kurser, du er specielt interesseret i, og som du mener kan hjælpe dig til at få arbejde. Eller virksomhedspraktik eller beskæftigelse med løntilskud, hvis du ikke har erhvervserfaring.

Vejlednings- og opkvalificeringsforløb
Vejledningsforløb er typisk af to til fire ugers varighed og kan være f.eks. et jobsøgningskursus eller et forløb, der skal afklare dine kompetencer og jobønsker. Opkvalificeringsforløb kan være særlige kurser, som netop er rettet mod arbejdsløse, f.eks. forløb, som udbydes af A-kasser og de jobservices, som er knyttet til A-kasserne. Formålet med vejledning og afklaring er at udvikle og afdække f.eks. dine faglige, sociale og sproglige kompetencer.

Virksomhedspraktik
Du kan komme i virksomhedspraktik i en privat virksomhed i to til fire uger. Hensigten er at afklare, om du kan få almindeligt arbejde eller eventuelt komme i støttet beskæftigelse i den pågældende virksomhed. Praktikperioden kan bl.a. afdække, om du har behov for særlig uddannelse for at blive ansat.

Beskæftigelse med løntilskud
Hvis du har været ledig i mere end 6 måneder, hvis du er under 30 år eller 12 måneder, hvis du er over 30 år eller hvis det vurderes, at der er risiko for langvarig ledighed, kan du komme i beskæftigelse med løntilskud i en offentlig eller privat virksomhed i op til ét år. Tilbuddet gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Klik her for at besøge vores legat-database ï  Klik her for at besøge vores studierabat-sektion

 
Tip en ven

Udskriv

Tilbage til oversigt

Forrige | Næste

Læs også:

Rundt om A-kasse begrebet

Fagforeninger på so.dk

Links:

Oversigt over A-kasser

Brancheorganisation

Studerende Online  |  Gothersgade 9  |  1123 København K.  |  E-mail: info@so.dk