Når metroen snor sig ud på Ørestaden, ser man som noget af det første en tårnhøj og meget moderne bygning. Lige ud for den høje bygning står jeg af metroen, og med en lille smule ærefrygt begiver jeg mig hen imod den. Ved informationsskranken får jeg et gæsteskilt og bliver bedt om at vente i en af de meget moderne designerstole.
Det første job
Jeg er her for at besøge Ingbritt Madsen, der blev færdig som farmaceut i 2003 og tre måneder senere fik job hos Ferring. Jeg vil spørge hende om, hvordan det er at være nyuddannet og få sit første ’rigtige’ job. Ingbritt dukker smilende op og byder mig velkommen. ”Man vænner sig hurtigt til at være på arbejdsmarkedet og glemmer, hvordan det egentlig er at være studerende”, fortæller Ingbritt. Og det kan man sådan set godt forstå, for bygningen summer af liv og folk ser travlt optagede og entusiastiske ud.
Færdig og hvad så…
Da Ingbritt var færdiguddannet, gik hun straks i gang med at søge job, og hun brugte næsten udelukkende forskellige jobbaser på Internettet. Den eneste relevante erhvervserfaring, Ingbritt havde, var et tre måneders studiejob i et medicinalfirma, hvor hun havde arbejdet med ’registrering’. Det havde været meget spændende, og da et lignende job hos Ferring dukkede op, var det oplagt at søge det. Efter to samtaler og en personlighedstest blev Ingbritt ansat.
”Jeg vil sige, jeg er blevet utrolig glad for det.” fortæller Ingbritt. ”I starten kan man måske godt føle sig lidt bundet, når man er væk hver dag fra otte til fire, men det vænner man sig hurtigt til.”
Arbejdsmiljøet
Når man kigger sig omkring i Ingbritts afdeling, er der en del mennesker at holde styr på, men de fleste virker meget flinke, smiler og hilser, når man går forbi. Desuden er der mange unge ansigter imellem. For Ingbritt er det altafgørende, at afdelingen er dynamisk og fungerer godt sammen. Det virker også meget dynamisk her på 11. etage med de store panoramavinduer og meget lyse og åbne kontormiljøer, hvor folk faktisk taler sammen.
Ingbritt forklarer, hvorfor hun lægger så stor vægt på arbejdsmiljøet: ”Registrering kan til tider være et lidt tungt job. Der er jo meget papirarbejde, og så synes jeg, det er meget rart, at man ikke sidder for sig selv inde på et kontor, men at man sidder tæt sammen med andre, så der ligesom er lidt mere gang i den.”
Udfordringer
’Registrering’, handler om at indsende dokumentation til myndighederne for at få godkendt forskellige lægemidler eller få opdateret eksisterende informationer, og det er derfor et decideret kontorjob. Så da Ingbritt selv nævner, at det til tider kan være lidt tungt, er jeg nødt til at spørge, om det ikke også kan være lidt kedeligt – ’registrering’ lyder jo ikke ligefrem ophidsende. Men Ingbritt ler og lader forstå, at det bestemt ikke er kedeligt: ”Tiden flyver afsted, og du har så mange ting i gang samtidig, så du er nødt til at have et godt overblik, og det gør det udfordrende og spændende.”
Et internationalt firma
Udover at de personer, jeg ser i afdeling, er meget unge, så taler mange af dem også engelsk. Ingbritt forklarer, at Ferring er et internationalt firma, og at der er ansatte med mange forskellige kulturer. Sproget er derfor ofte engelsk, og jobansøgningen skulle endda afleveres på engelsk.
”Ferring har afdelinger i mange lande, og hvis du f.eks. ønsker at arbejde i en af de andre afdelinger i udlandet, vil der også være mulighed for det”, fortæller Ingbritt. Der er også mulighed for at rotere internt i afdelingen, hvis man skulle have lyst til det. På den måde ser Ingbritt mange udviklingsmuligheder i jobbet, ligesom efteruddannelse er en vigtig del. Ingbritt skal f.eks. snart tre dage på kursus til London.
Vælg efter interesse
I slutningen af interviewet beder jeg Ingbritt om at give nogle gode råd til andre studerende, der skal ud og søge job for første gang. Ingbritt tænker sig om og siger: ”Mit råd er, at de skal sørge for at vælge efter interesse. Man skulle gerne få det job, man er interesseret i at have. Det er selvfølgelig meget let at sige, når man har job, men jeg synes da, at man skal starte med at søge mere specifikt på det, man gerne vil, og hvis man så ikke får noget, må man blive lidt mindre kritisk.”
Inden jeg forlader bygningen og siger farvel til Ingbritt, får jeg en lille rundvisning og får lov til at komme med op på 20. etage, hvor der er en flot udsigt over lufthavnen og Øresund. Jeg forstår godt, at Ingbritt bliver inspireret af sine arbejdsomgivelser, og hvorfor bygningen har vundet prisen som ’årets bygning’.
Udskriv
Forrige
