So.dk har fået Dansk Magisterforening og DJØF til at fortælle om nutidens fagforeninger og deres relevans for studerende.
Solidaritet står som et kernebegreb for den traditionelle fagforening. For de fleste associerer fagforeninger røde faner, massemøder, og en til tider militant retorik. I det 21. århundrede er klassekampen imidlertid blevet overflødig, og solidaritet har i dag et mere individualiseret udtryk. I det moderne Danmark er arbejdsmarkedet således blevet specialiseret, og dermed også vidensfunderet. Det bevirker, at fagforeningernes indsats nu retter sig imod uddannelse og kompetencer. I dag er forholdet arbejdsgiver og arbejdstager ikke baseret på brydninger, men på makkerskab. På landets højere læreanstalter er de studerende typisk organiseret i professionsrettede fagforbund. Her er det individet, som er i centrum.
Fagforeninger i dialog med arbejdsmarkedet
Pia Rosenquist, 28 år, specialestuderende, og koordinator for Dansk Magisterforening ved Aalborg Universitet, repræsenterer et fagforbund som på landsplan har godt og vel 11.000 studerende som medlemmer. Hun fortæller, at Dansk Magisterforening løbende har forberedt sine medlemmer på et arbejdsmarked i hastig forandring. ”Tidligere var vores indsats primært rettet imod gymnasielærere, universitetsansatte og forskere. Men i dag er magisternes arbejdsområder langt bredere, eftersom mange bliver ansat i det private.” Hun understreger desuden, at nøgleordet for den moderne magister er kompetenceudvikling, og at fagforeningerne derfor må være i konstant dialog med udviklingen på arbejdsmarkedet.
Faglig, økonomisk og social vinkel
At være i dialog med virksomheder og organisationer om, hvad det er for nogle kompetencer, de studerende skal være i besiddelse af for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet, er også noget, man er opmærksom på hos Danmarks Jurist og Økonomforbund (DJØF). Formand for de studerendes afdeling i DJØF, Markus Hahn, stud.scient.pol., fortæller, at DJØF på mange måder er et forandret fagforbund. Det har blandt andet ført til en øget bevidsthed om, hvad det er, forbundets 13.000 medlemmer efterspørger.
Her spiller karriererådgivning og kompetencer en afgørende rolle. ”Men for at de studerende skal få en god studietid og dermed blive godt rustet til et kommende arbejdsliv, har vi prioriteret vores indsats inden for tre hovedområder. Det har vi gjort med en faglig, en økonomisk og en social indfaldsvinkel.” 27-årige Markus Hahn beretter, at man hos DJØF bl.a. har styrket de studerendes faglighed ved at gøre det lettere at anskaffe sig et relevant studiejob.
Økonomiske tilbud
På den økonomisk side tilbyder man hos DJØF en billig studieforsikring, en bankaftale samt rabatter på de ellers så dyre studiebøger. Fagforeningerne er altså i højere grad blevet modtager- og ydelsesorienterede. Hos Dansk Magisterforening tilbyder man de studerende en række favorable ydelser. Her kan man bl.a. også få en billig studieforsikring samt et smart og spændende studieblad.
Arrangementer og virksomhedsbesøg
Men Dansk Magisterforening er bestemt også andet end et tilbudskatalog. ”Regelmæssigt afholder vi forskellige arrangementer for vores studerende, som f.eks. ’cand.hvad’-arrangementer, som netop skal ruste de kommende magistre til en erhvervskarriere. Herudover tager vi på virksomhedsbesøg, hvor vi her i Aalborg bl.a. har besøgt ´Dreamhouse´, som er et slags væksthus for nystartede virksomheder”, fortæller Pia Rosenquist.
De studerende skal have interessen
På trods af at Dansk Magisterforening og DJØF således gør meget for sine medlemmer i de respektive studentersektioner, har man en lidt forskellig oplevelse af de studerendes faglige bevidsthed. ”Hos Dansk Magisterforening oplever vi, at de studerende er meget samvittighedsfulde omkring deres fremtidige jobsituation. Til gengæld udviser de måske mindre interesse for dette aspekt i starten af deres studietid”, forklarer hun. Oplevelsen er lignende hos DJØF, men her understreger Makus Hahn, at mange af medlemmerne rent faktisk er første års studerende.
Solidaritet = problemløsning
For DJØF og Dansk Magisterforening handler solidaritet om problemløsning. Det handler om at lokalisere problemerne på arbejdsmarkedet og om at løse dem rationelt til gavn for kommende generationer af akademikere. Fagforbundenes studentersektioner arbejder således på at blive brobyggere mellem studieliv og arbejdsliv.