|
- Studiejob
- Karriereinformation
- Gode tilbud til studerende
- Målrettet til dig
GO' morgen Danmark anbefaler so.dk
|
|
Uopfordret ansøgning: do's and dont's
Af Redaktionen, 27. april 2010 En uopfordret ansøgning er din chance for at prikke til virksomhederne, når de mindst venter det. Samtidig forventer de til gengæld lige det mere af dig og din ansøgning. Så forbered dig godt.
|
I den uopfordrede ansøgning skal du selv formulere virksomhedens forventninger til dig. Du skal altså forestille dig dit eget job og beskrive det. Det kræver, at du forbereder dig godt og skaffer dig god viden om virksomheden, branchen mv.
Vis viden om virksomheden Opbygningen af den uopfordrede ansøgning skal overordnet ligne en almindelig ansøgning. Dog er det her om muligt endnu mere vigtigt, at du viser din viden om virksomheden og får beskrevet, hvilket job du kan og vil bestride og hvad virksomheden får, hvis de ansætter netop dig. Det er samtidig en god idé, hvis du indbygger en vis fleksibilitet i ansøgningen ved at fortælle, at du også kan varetage andre opgaver.
Find din mand Du bør kontakte virksomheden, før du sender ansøgningen, for at finde en relevant kontaktperson, som du skal stile den til. Sender du den til en generel e-mailadresse i virksomheden, er der stor risiko for, at den ender et forkert sted og derfor ikke får den ønskede opmærksomhed.

Kontakt virksomheden Når du sender en uopfordret ansøgning, er det dig, der har initiativ. Fasthold det ved afslutningsvist at skrive, at du kontakter firmaet inden for de nærmeste dage. Men husk så også at gøre det inden for dit angivne tidsrum – det virker mest troværdigt.
Do's • Hold dig overordnet set til samme regler, som gælder ved almindelig ansøgninger • Det er dig, der skal skabe jobbet og du skal derfor indsamle viden om den specifikke virksomhed, inden du skriver din ansøgning • Identificér en kontaktperson, som du stiler din ansøgning til • Følg op på din uopfordrede ansøgning
Dont's Lad være at skyde med spredehagl • Undgå at lave generelle ansøgninger • Hvis du søger hos de største og mest populære virksomheder, så tænk over, at de får rigtig mange uopfordrede ansøgninger – tænk ud ad boksen • Undlad at brede dine kompetencer for vidt. Virksomheden skal have et klart indtryk af dine kernekompetencer efter at have læst din ansøgning og cv
| Klik her for at besøge vores legat-database ï Klik her for at besøge vores studierabat-sektion |
|
|
|
|