To ud af tre stillinger besættes via netværk. Det er derfor vigtigt, at du bruger tid og kræfter på den ædle kunst "at netværke". Læs do's and dont's om at benytte sine relationer.
Dit netværk er dine relationer på kryds og tværs. De kan både være formelle og uformelle samt personlige og faglige. Et netværk handler både om at give og at modtage. Når du skal bruge dit netværk, skal du begynde med at kortlægge det i forhold til dit mål.
Se dit netværk som en formidlingskanal
Den første og bedste kontaktperson i dit netværk er ikke
nødvendigvis den, der skaffer dig et nyt job, men vedkommende kan
henvise dig til andre og måske mere relevante personer.
Det er vigtigt at huske på, at dit netværk ikke er en jobsøgningsdatabase i sig selv, men der imod en formidlingskanal, der skal bruges med omtanke. Når du bruger dit netværk, er der i det hele taget forskellige do's and dont's, som du bør tænke over:
Do's
• Målret din forespørgsel
• Vær opmærksom på relevanskriteriet: er din forespørgsel relevant
for din modtager?
• Tilpas din kontaktform. Du kommer ikke langt med blot en generel
mail, overvej også telefonsamtaler, personligt fremmøde
mv.
• Vær direkte i din kommunikation, dit formål skal være
tydeligt
• Følg op på din forespørgsel og husk at sige tak for hjælpen til
din kontaktperson
Dont's
• Vær opmærksom på, at du ikke spammer dit netværk
• Lad være at lave en standard-forespørgsel - målret den til hver
enkelt kontaktperson
• Du bør ikke lægge telefonbeskeder. Bliv ved indtil du får
kontakt. Det er dit ansvar at skabe kontakten og
ikke omvendt
• Du skal ikke undskylde, at du bruger dit netværk
• Glem ikke dit netværk, når du har fået job




