Vigga Svensson: utålmodigheden ligger altid og lurer

Det hele var sådan lidt tilfældigt, som jeg husker det", siger Vigga Svensson, når hun tænker tilbage på opstarten af børnetøjsvirksomheden Katvig, som hun grundlagde i 2003 sammen med sin nu afdøde veninde Katrine Collette.

"Vi gik egentlig bare i gang", fortæller hun, og dermed forlod hun den sikre karriere inden for tv- og radiobranchen, hvor hun havde været i 10 år. Her havde hun bl.a. arbejdet på P4 og været vært på tv-programmerne 'Okay Tone', 'Raketfart' og 'Musik nu'. Derudover har hun siden TV2 Zulus opstart været et fast indslag på kanalen, idet hun med sin specielle stemme speaker mellem programmerne. Men mest af alt er det de bæredygtige tekstiler, der trækker i hende, og virksomheden har i dag succes med at sælge børnetøj i mere end 20 lande verden over.

En cocktail af lige dele tro, intuition og energisk råstyrke har været brændstoffet i hendes karriere. Den har været medvirkende til, at hun kan skabe nytænkende produkter, og den har hjulpet hende til at komme sig over chokket ved sin veninde og kollegas tidlige død.

Opgør med lyserødt børnetøj

Tanken om at lave børnetøj var ikke en idé, de to veninder havde gået med i længere tid.

"Vi traf ingen bevidste valg fra starten. Motivationen opstod derfor mest ud fra et behov, vi selv havde, fordi vi savnede at kunne finde noget fedt tøj til vores børn."

Der lå ingen forretningsplan klar på bordet, i stedet gjorde de bare det, de umiddelbart følte for, og det har faktisk været ét stort kendetegn for strategien i virksomheden. Det betød, at de især brændte for at gøre Katvig til en bæredygtig virksomhed, selvom det havde været lettere at lade være.

Vi traf ingen bevidste valg fra starten.

"Privat købte både Katrine og jeg økologisk, så det var bare en naturlig proces, at vi også tænkte det ind i arbejdslivet."

Ingen af dem havde nogen erfaring, men det holdt dem ikke tilbage. Ambitionerne var på én gang store, men samtidig siger hun meget nonchalant:

"Vi satte os bestemt ikke ned og tænkte, at nu skulle vi lave et fedt, stort børnetøjsmærke. Vi havde bare lysten til at gøre op med det ekstremt traditionelle børnetøj, der dominerede markedet. Det var alt sammen lyserødt, lyseblåt og smadder kedeligt."

Oprindeligt havde de en plan om at åbne en børnetøjsbutik, hvor de selv sad bag symaskinerne, men de ville også gerne tjene gode penge på projektet. Så de små spindende hjul blev udskiftet med nogle større, og da de startede deres første produktion op i Kina, begyndte hjulene virkelig at rulle stærkt.

Det blev til nogle år, hvor det var fuld fart frem, og den ene karrieremæssige succes tog den anden. Men det forandrede sig i 2006, hvor Katrine Collette fik konstateret kræft. Sygdommen var uhelbredelig, og Vigga Svensson måtte forberede sig på at overtage hele ansvaret for virksomheden. Men modgangen gav hende også en vilje til at kæmpe videre og træde i karakter, selvom det blev uden Katrine.

"Der blev virkelig sat skub i en personlig udvikling, der ville have taget meget længere tid under normale omstændigheder", fortæller hun.

Tiden efter Katrines død var for Vigga Svensson præget af meget ambivalente følelser. Isoleret set syntes hun ikke, at det var svært at stå med ansvaret alene, men at miste sin veninde og samarbejdspartner, var selvfølgelig hårdt, fortæller hun.

"Jeg er en person, der ikke lader sig skræmme af udfordringer, tværtimod. Så jeg tog tyren ved hornene, og samtidig skyldte jeg også Katrine at gøre det godt. Jeg blev tvunget til at gøre en masse ting, som under normale omstændigheder ikke ville have faldet mig naturligt, i hvert fald ikke så hurtigt. Og alle medarbejderne ydede lige 20 procent mere, end hvad de normalt kunne. Og det var selvfølgelig en fin ting", siger hun.

"Så det var frygteligt, men på den anden side skabte det en fællesskabsfølelse af, at vi nok skulle klare det, og jeg havde en enorm støtte til at klare det."

En kuffert fyldt med tøj

Troen på, at de nok skulle klare det, var der allerede fra Katvigs opstart. Børnetøj i retrostil og pangfarver var noget helt nyt, da de startede, og der var en del modstand mod stilen.

"Men når jeg tænker tilbage på det, bliver det næsten overskygget af den positive respons, der også var på det."
Hendes fremadrettede livssyn er kendetegnende for hele hendes måde at drive virksomhed på.

"Vi havde jo en enorm stor succes lige fra starten", fortæller hun begejstret, men hun mindes også, hvordan det var at udstille tøjet den første gang på børnetøjsmessen i Bella Center.

Folk gik bare forbi og blev nærmest vrede over, at tøjet var så vildt og udfordrende i farverne og mønstrene.

"Der kom næsten ingen hen til vores stand, folk gik bare forbi og blev nærmest vrede over, at tøjet var så vildt og udfordrende i farverne og mønstrene. De syntes bare, det var så kikset", fortæller hun grinende, for i dag virker det besynderligt, at andre kunne have en så kraftig mening om det farverige børnetøj.
De fik kun to ordrer under hele messen, men det tog ikke modet fra dem. I stedet fyldte de en kuffert med prøver og med en liste i hånden over de butikker, de helst ville være i, kørte de selv rundt og solgte det.

"Og det gik smadderfint, lige indtil vi kom til en butik i midten af København. Indehaveren var en fin, fransk dame, og vi nåede kun at åbne låget halvt, inden hun råbte, at det var det grimmeste tøj, hun nogensinde havde set, og det kunne aldrig blive til noget. Hun syntes, det var så hæsligt", fortæller Vigga Svensson og kan tydeligvis se det komiske i situationen.

Hun husker stadig øjeblikket, hvor damen sagde: "Det der kan I godt glemme, det kommer I aldrig til at sælge." Med de nedladende ord i bagagen skulle hun dog snart bevise, at damen tog fejl.

400 procent vækst

Det kom til at gå en del anderledes, end den franske dame forudsagde, for mens hendes egen butik senere hen måtte lukke, havde Katvig-pigerne travlt med at bevise deres værd. Som resultat boomede Katvig med 400 procent vækst hvert eneste år de første tre år.

"Det er noget, man kan i starten, fordi man starter fra nul. Det er jo sværere at gøre det i dag. Der er jeg jo tilfreds, hvis vi får 10 procent vækst", fortæller hun.

"Det ville vi aldrig kunne i dag", siger hun afslappet, og lige så meget realisme, der ligger i udtalelsen, lige så store armbevægelser har hun stadig, når snakken falder på bæredygtighed. Senest har hun sendt fem forslag til de miljøpolitiske ordførere på Christiansborg, der skal gøre det lettere for virksomheder at etablere sig som bæredygtige. Et af forslagene er at indføre et standard bæredygtighedsmærke, der kan sammenlignes med økomærket, så forbrugerne kun skal forholde sig til ét mærke frem for de mange forskellige mærker, der i dag findes på tekstilmarkedet.

Hun gør i det hele taget, hvad hun brænder for og har en stor tro på, at tingene nok skal lykkes. Måske fordi hun har sans for, hvornår hun skal rykke på sine idéer. Hun forklarer, at hun arbejder meget intuitivt.

"Kunsten er at fastholde den intuitive måde at arbejde på samtidig med, at man arbejder inden for nogle rammer og strukturer, der gør, at det hele ikke bliver alt for tilfældigt."

Det er den energi, som får Katvig til at drøne derudad, men hun tilføjer:
"Bestyrelsen kræver jo også målbare resultater, så det er en balancegang."

Succesfuld uden struktur

Det virker til, at meget af hendes succes netop stammer fra hendes evne til at være i balance, for hun er ikke bleg for at erkende hendes stærke og svage sider som leder.

"Jeg er god til at vise vejen, vække motivationen og god til at kommunikere. Til gengæld, er jeg ekstremt dårlig til at organisere og strukturere. Den del af at lede kan jeg slet, slet ikke, overhovedet", siger hun med et stort smil, og fortsætter:

"Så er kunsten netop at erkende, at man ikke kan det. Og så sørge for at have nogen omkring sig, der kan det, hvilket jeg gudskelov har."
Hun betegner sine hjælpere som verdensmestre i det, men tilføjer, at det også krævede lidt tid, inden hun fandt ud af sine begrænsninger. Udover at være handlekraftig, betegner hun sig som værende mega sjusket og siger helt afslappet:

"Det er simpelthen min måde at være på, men heldigvis har jeg fundet nogle, der kan holde mig lidt i snor".

Hun er igennem årene blevet bedre til at tage ansvar for tingene og til at forstå, hvordan det økonomiske i en virksomhed fungerer.

"Det er ikke fordi, jeg har været analfabet til økonomi, men jeg skulle sætte mig ind i de helt basale ting mht. at drive en virksomhed."

Hun tilføjer, at det også handlede om at finde glæde i det.

"I starten var jeg meget tiltrukket af alt det kreative, men mange af de aspekter omkring at drive en forretning er i virkeligheden også enormt kreative, og det passer til mit temperament med at se hurtige resultater."

Fra rollespil til radio

Mange drømmer om en karriere i mediebranchen, og derfor må et uundgåeligt spørgsmål være, hvorfor hun overhovedet forlod sin fine karriere i radio- og tv-branchen. Hun siger lidt eftertænksomt:

"Jeg tror, der er mange, når de bliver omkring 30 år eller får børn, som tager deres jobsituation op til revision. Igennem 20'erne kan man på en måde godt forsvare at lave noget, der ikke er så langsigtet, og dér kunne jeg godt mærke, at radio og tv-verdenen ikke var det helt rigtige sted for mig."

Igennem de 10 år hun har arbejdet i branchen, har den ifølge hende udviklet sig til at være meget bred og kommerciel.

"Jeg syntes, det var sjovere at lave de små, skæve ting. Og det kunne jeg selvfølgelig godt have kæmpet videre med, men så stor en trang havde jeg altså ikke at til at arbejde med medier."

Med en tro på, at tingene nok skulle arte sig, som hun ønskede, tog hun et karrierespring,

"Men det var dog uden, at jeg tænkte: Nu skal jeg være selvstændig. Det var mere: Nu prøver vi det her", fortæller hun med en lethed, der står i kontrast til den fart, som virksomheden har bevæget sig i.

Hendes vej til mediebranchen var også tilfældig, "Som alting åbenbart skal være", tilføjer hun ironisk. Hun var via kvote 2 kommet ind på danskstudiet i København, og hun skulle fordrive ventetiden med noget fornuftigt indtil studiestart. I en periode var hun på bistandshjælp, og den første dag havde de et kursus, der skulle hjælpe klienterne i gang med at søge job. Hun følte sig ikke ligefrem som én, der skulle hjælpes i gang og så modvilligt til, da et rollespil udfoldede sig foran hende, hvor én skulle agere chef og en anden skulle forestille at være medarbejder.

"Midt i rollespillet går døren pludselig op, og én fra den lokale radiostation Radio Kurt fortæller, at der er én ledig plads tilbage på deres radiokursus. Og jeg tænkte bare: 'Alt andet end det her frygtelige rollespil.' Jeg greb chancen, og det viste sig at være vildt sjovt og lærerigt."

Da kurset slutter, arbejder hun derfor frivilligt på radioen sideløbende med danskstudiet, som hun dog dropper efter halvandet år. Hun vælger at satse 100 procent på at lave radio, og de helhjertede karrieretræk har sidenhen været kendetegnende for hendes arbejdsliv.

Hæmsko eller fordel

I dag ser Vigga Svensson det ikke som nogen hæmsko, at hun ikke har nogen uddannelse, tværtimod.

"Det har været en fordel ikke at have en forretningsmæssig uddannelse. Vi var så naive, da vi kastede os ud i det. Opsvinget var lige begyndt, og derfor var det muligt at slippe godt fra at lave en masse fejl. Der var ingen konsekvenser i det. Det havde vi slet ikke turdet, hvis vi havde haft en uddannelse."

Jeg tænkte bare: 'Alt andet end det her frygtelige rollespil.'

Hun har til gengæld fået rigtig meget ud af tiden i mediebranchen. Både når det gælder gode oplevelser og erfaringer, hun kan bruge i dag.

"Jeg har lært meget om formidling og branding, og i forhold til alt det bæredygtige gælder det jo om at få det kommunikeret ud til politikerne. Alt det her med at fortælle den gode historie, har jeg lært."

Men egentlig bruger hun ikke tid på at fundere over, hvad en uddannelse kunne have betydet for hende. For hun er til stede nu og her, ser muligheder i stedet for begrænsninger, og suser fremad i raketfart.

Tags:

• Vigga Svensson
• TV-vært