Danske Bank Group
Der er mange veje ind i Danske Bank, hvad enten du vil søge et
job eller bare har lyst til et smugkig ind i koncernen.
Hvert forår søger vi et stort antal graduates på tværs af hele
koncernen med start den 1. september. De kommer fra så forskellige
studier som f.eks. kommunikation, finansiering, økonomi og
it.
Du kan også lære os bedre at kende gennem en af vores mange tilbud
til studerende, bl.a. specialesamarbejde, summer internship, case
competition eller mentorprogram.
Form din egen karriere
Vi har et stort antal akademikere overalt i koncernen. Hvad enten du er uddannet inden for økonomi, it, markedsføring eller noget helt fjerde, har du gode muligheder for at gøre karriere i Danske Bank-koncernen. Uanset din baggrund skal du være klar til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du selv tager stilling til din fremtid - for vi sætter ikke vores medarbejdere på en rulletrappe, der automatisk giver adgang til én bestemt karriere.
På www.danskebank.com/job kan du læse mere om vores kultur og arbejdsliv.
Du kan også læse mere om:
- Danske Graduate, koncernens et-årige graduate-forløb, der giver dig et bredt netværk og et godt springbræt til din videre karriere hos os
- Danske Graduate Konference, en årlig konference hvert forår hvor du kan møde ledere og medarbejdere, der fortæller om vores udfordringer og om dine muligheder i koncernen
- Koncernens graduate-forløb i vores it-udviklingsorganisation, hvor du kan begynde den 1. februar og den 1. september.
Studiejob og Danske Speciale
Vi har studentermedhjælpere i mange forskellige afdelinger og
områder, og hvert forår inviterer vi studerende fra landets
universiteter og handelshøjskoler til at skrive speciale i
samarbejde med koncernen. Som specialestuderende hos os får du
blandt andet en fast kontaktperson, der giver dig faglig
sparring
