Headerspace 2012

McKinsey & Company

Her kan du bruge dine kompetencer - og udvikle dem videre. Som nyuddannet bliver du en del af et projektteam, der skal løse en specifik opgave for en virksomhed. Dine arbejdsopgaver afhænger af projektet, men du kommer til at bruge dine akademiske færdigheder, idet du skal kunne tilegne dig ny viden hurtigt, kunne strukturere komplekse problemstillinger og være i stand til at omsætte konklusioner til praksis.
Vores internationale størrelse betyder, at du ikke behøver at vælge én karriereretning, men kan afprøve dig selv indenfor forskellige sektorer, industrier og funktioner. Du kan læse mere om disse på www.McKinsey.dk under "Our work".

Vi fokuserer på din personlige og faglige udvikling gennem træning, mentorordninger og ægte teamarbejde. Vi er overbevist om, at der ikke er andre steder, du vil kunne opnå det samme og udvikle dig så meget på så kort tid som hos os. Vi ser det som vores pligt at stimulere dine evner. Derfor vil du fra allerførste dag blive taget alvorligt. Hverken mere eller mindre. Af dit team, din mentor og din klient. Gennem et nøje tilrettelagt uddannelsesforløb vil du opbygge dine evner. Et uddannelsesforløb, der hos McKinsey, i øvrigt aldrig stopper.