Headerspace 2012

Region Syddanmark

Mød os Hege

Navn: Hege Margrethe Ekberg

Uddannelse: Cand.scient.adm.

Titel: AC-medarbejder

Ansat i hvilket område: Socialområdet - Kvalitet og - udviklingsafdelingen

Ansat i Region Syddanmark siden: 01.08.2008

Har du spændende udfordringer i dit job?

Ja, mange! I mit arbejde som bl.a. tilsynsførende skal jeg forholde mig til mange forskellige mennesker, hvilket er enormt spændende, lærerigt og udfordrende. Opgaven indebærer desuden kontrol af de sociale tilbud, men lige så vigtigt, at tilsynet skal bidrage til udvikling. For mig er en af de meget spændende udfordringer, at jeg hele tiden skal foretage faglige vurderinger og bruge mine personlige egenskaber på en ordentlig måde, således at dem der kontrolleres ikke blot oplever at blive kontrolleret, men at de også kan bruge tilsynet til at få et overblik om, hvorledes tilbuddet kan styrkes.

Har du udviklingsmuligheder i dit job?

Absolut! Afdelingen løser mange forskellige typer af opgaver, og der er stor mulighed for både personlig og faglig udvikling. Da jeg startede i afdelingen var jeg nyuddannet, og efterhånden som jeg har fået større kendskab til området har jeg fået større opgaver og nye udviklingsmuligheder.

Hvad er det vigtigste i dit job?

Det vigtigste i mit job er at have overblik over et relativt stort felt, analytiske evner, øje for detaljer og kunne omgås forskellige typer mennesker.