Telmore A/S
Hvorfor TELMORE?
Der er mange gode grunde til at søge job hos TELMORE. Er et spændende job i et fagligt stærkt miljø ikke nok for dig, er der heldigvis andre grunde:
Vi lytter til kunderne og involverer dem
TELMORE er ikke en helt almindelig butik. Vi lytter til vores kunder og gør alt for at involvere dem i beslutninger om nye produkter m.v. Vi vil altid gerne høre, hvad de har at sige. Derfor er vi aktivt til stede på Facebook og Twitter, og vi har et særligt ideforum, hvor kunderne kan være med til at præge fremtidens TELMORE. Vil du arbejde i en virksomhed, der tager sine kunder alvorligt?
Få ansvar
Når du arbejder hos TELMORE, bliver dine meninger hørt, og du er med til at sætte dagsordenen. Kom med dine meninger, og vi lytter til dig. Dine ideer vil altid blive udfordret, men er de gode, får du lov til at føre dem ud i livet. Her er der lavt til loftet og ikke altid langt fra ide til handling.
Arbejd i Danmarks største e-handelsbutik
TELMORE er den e-handelsbutik i Danmark, der har flest dankorttransaktioner. Arbejder du hos os, bliver du en del af Danmarks største e-butik. Intet mindre.
På forkant med online-mediet
I TELMORE er vi på forkant med online-verdenen. TELMORE er "født online" og har aldrig haft fysiske butikker. Vi lever og ånder online. Har du også e-handel i blodet, eller ønsker du at få det, passer du perfekt ind hos os.
Tekniske udfordringer af de helt store
Som Danmarks største e-butik har vi komplekse it-systemer, der stiller store krav til vores udviklere og drift-team. Vi kan ikke nøjes med mindre end de bedste kode-hoveder, der kan tænke kreativt og løsningsorienteret, mens de har 100% styr på, hvad koden betyder for forretningen. Hos TELMORE kan vi ikke gå ned på it!

