Headerspace 2012

Telmore A/S

Louise Farsøe - Indkøber

Louise

Jeg startede min "voksne arbejdskarriere" hos TELMORE for lidt over 6 år siden som kundeservicemedarbejder men fik hurtigt mere ansvar for fx udarbejdelse af rapporter og projektdeltagelse.

Efter ca. 1 år samt et halvt års udlandsorlov fik jeg muligheden for at rykke til økonomiafdelingen i en stilling som indkøber. Her har mine arbejdsopgaver og ansvar udviklet sig over tid og indebærer i dag bl.a. afdækning af mulige leverandører, kontraktudarbejdelse, forhandling og projektdeltagelse.

Senest har jeg deltaget i strategituren for ledere og nøglepersoner i TELMORE, hvilket var super interessant og motiverende. Sideløbende har jeg uddannet mig i form af HD meritgivende fag fordelt på både fag indenfor hovedområderne økonomi, projektstyring, ledelse og markedsføring. Herudover har jeg deltaget i fag relevante kurser og konferencer. 

TELMORE er en fantastisk arbejdsplads for mig, fordi mine ønsker om personlig og faglig udvikling bliver taget alvorligt. Samtidig er der plads til masser af sjov, en skøn blanding af en formel og uformel tone og god energi kollegaerne imellem. Alle ting der giver min arbejdsdag mening og indhold.

Tine Oswald - Projektchef

Trine

Jeg startede i TELMORE som projektleder som en del af mit graduate forløb i TDC. Jeg valgte TELMORE, da det var en mindre virksomhed, hvor der var kort fra beslutning til handling samt en arbejdsplads, hvor jeg havde mulighed for at præge TELMOREs retning.

TELMORE er en uformel arbejdsplads, hvor det sociale element spiller en central rolle - det skal være sjovt og udfordrende at gå på arbejde, og begge kriterier opfylder TELMORE. Efter godt 2 år i TELMORE inkl. en barsel blev jeg chef for projektafdelingen, hvilket har givet mig nye og spændende udfordringer.

I 2010 blev jeg en del af TDC's Talentprogram, som sætter fokus på Talenter i TDC via faglig og personlig udvikling. Både graduateprogrammet og Talentprogrammet har givet mig et værdifuldt netværk i og uden for TDC, som er et vigtigt springbræt videre i min karriere.