Hvis du vil arbejde med design, behøver du ikke nødvendigvis at gå på Designskolen. Som akademiker er der rent faktisk masser af muligheder for at komme ind i branchen. Tre branchefolk forklarer her, hvordan du bærer dig ad.
Hvis der var flere akademikere i modebranchen, tror jeg, der ville være mulighed for at få flere succeshistorier i Danmark." Sådan lyder det i hvert fald fra Henrik Ralf Nielsen, der arbejder på projektet The Fashion Zone, der hører under brancheorganisationen Danish Fashion Institute.
Vi spurgte Claus Rasmussen, HR-chef for smykkeproducentfirmaet Pandora, og Christian Scherfig, administrerende direktør for Dansk Design Center, om hvad det er, akademikere kan bidrage med i designbranchen.
Her er mulighederne
Drømmer du om en karriere inden for dansk design, er der håb forude, for ifølge de tre herrer er jobmulighederne gode. "Konkurrencen er rigtig hård i øjeblikket, men vi oplever, at markedet har et stigende potentiale for erhvervskompetencer. Vi tror på, at antallet af akademiske stillinger inden for dansk design vil stige kraftigt, både i det private og det offentlige inden for de næste 5-10 år", fortæller Christian Scherfig, Dansk Design Center.
En del af brancheorganisationen Danish Fashion Institute fokuserer på, at bygge bro mellem uddannelsesinstitutionerne og modeindustrien. Det gælder for projektet The Fashion Zone, der er startet på baggrund af, at designere ofte mangler forretningsforståelse. Her kommer akademikerne ind i billedet. "En del designere går direkte fra uddannelsen ud og starter egen virksomhed, fordi de har gode designkvaliteter.
Men de er nødt til at starte som en eksportvirksomhed pga. konkurrencen. Og det er svært med en designteknisk baggrund", siger Henrik Ralf Nielsen. For at overleve som designvirksomhed skal man have en professionel forståelse af, hvad det koster at producere tøj. Han tilføjer, at der desuden er gode jobmuligheder inden for branding.
Christian Scherfig, Dansk Design Center, er enig og fortæller, at flere og flere af de større designbureauer hyrer folk fra universiteterne. "Når designvirksomhederne ansætter akademikere, er det et forsøg på at arbejde mere holistisk og tværfagligt, for eksempel i forbindelse med strategi, forretningsudvikling og designdiscipliner som brugerdreven innovation og velfærdsinnovation", fortæller han.
"Derudover er der mange jobmuligheder at finde på erhvervsrelaterede steder, hvor man arbejder med design og innovation, for eksempel Dansk Design Center, Dansk Industri og de regionale væksthuse", tilføjer han.
Behov for flere akademikere
Et eksempel på, hvilke stillinger akademikerne har hos en dansk designvirksomhed, kan Claus Rasmussen fra Pandora give. Han beskriver økonomifag og fag i marketing som attraktive for akademikere, der ønsker at arbejde i branchen.
"Hos os sidder der medarbejdere, som har en akademisk baggrund. I økonomistillingerne er det et krav, at man har en akademisk baggrund inden for økonomi. I marketingafdelingen sidder der også flere medarbejdere med en uddannelse som cand.merc."
Henrik Ralf Nielsen mener, at antallet af akademikere på posterne i dansk design skal øges. I forbindelse med projektet The Fashion Zone gør han derfor en indsats for at få CBS og designskolerne til at arbejde sammen. "Designerne er typisk af den opfattelse, at de bare kan ansætte nogle økonomifolk til at tage sig af forretningen", fortæller han.
Christian Scherfig mener også, at det er en god idé at kombinere en uddannelse fra handelshøjskolen med viden om design. "Det er en stor fordel at have et dokumenteret kendskab til design, ikke bare som et håndværk, men i høj grad også som en erhvervskompetence. Man bør tilegne sig et kendskab til nye begreber som design thinking, design management, velfærdsinnovation osv. Det kan man gøre ved at tage kurser i fagene, for eksempel på CBS", fortæller han.
Ud over at økonomi- og marketingfagene er attraktive i branchen, eksisterer der også et potentiale i akademikere med sproglig og kulturel forståelse. Både Claus Rasmussen og Henrik Ralf Nielsen understreger, at dansk design udgør en stor del af den samlede danske eksport, og at der derfor er et væsentligt internationalt aspekt at tage hensyn til. Henrik Ralf Nielsen forklarer, at netop fordi designvirksomhederne skal ud over landets grænser, kan det medføre kommunikationsproblemer og kulturelle udfordringer.
"I branchen kunne vi godt bruge nogle akademikere, der fungerer som bindeled mellem fx Kina og herhjemme", siger han. Claus Rasmussen påpeger dog, at ansøgere hos Pandora ikke bliver ansat alene på det grundlag, at de har taget en videregående uddannelse. Han fortæller, at virksomheden for eksempel har mange autodidakte sælgere ansat.
