Moment har spurgt 900 studerende, hvilke studier og job, de mener, giver prestige. De fremhæver blandt andet dem, hvor man kan redde liv og få en høj løn. Og så er det også et plus, hvis man kan blive kendt.
Hvordan svarer du, når du bliver spurgt om, hvad du læser, eller hvor du arbejder ? Nogle besvarer måske spørgsmålet i et klart og tydeligt toneleje, mens andre mumler og skifter emne hurtigst muligt. Det er nemlig ikke alle uddannelser og job, der er lige prestigefulde, selvom vi bruger lang tid på at uddanne os eller udføre et godt stykke arbejde. Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen kommenterer her Moments undersøgelse blandt de studerende og giver sit bud på, hvad nuværende og fremtidige generationer vægter højt.
Populære studier
Hvis du vil opnå prestige i forbindelse med dit uddannelsesvalg, skal du læse Medicin, Statskundskab eller Antropologi. Det var i hvert fald de studier, est søgte ind på i 2010. Herudover gik mange af ansøgningerne til uddannelserne i International Business og Journalistik på RUC.
37 % mener ifølge vores undersøgelse, at der er prestige i at læse Antropologi, fordi der i forbindelse med globaliseringen eksisterer et stort behov for at forstå fremmede kulturer. Birthe Linddal Hansen forklarer, at Antropologistudiet længe har været meget populært, men hun udtrykker tvivl om, hvorvidt det er antropologer, samfundet har allermest brug for.
"Spørgsmålet er, om det ikke ville være bedre, hvis vi fokuserede på, hvad det er for nogle opgaver, der skal løses i samfundet." Hun mener derfor, at de studerende i højere grad har fokus på sig selv og egne interesser, frem for hvad der er gavnligt for samfundet.
"Uddannelsessituationen er lagt meget op til den enkelte, så studerende selv bestemmer, hvad de vil have ud af det", forklarer hun. "De unge tænker mere på, at studiet er et selvrealiseringsprojekt, end at det skal handle om, hvad de kan gøre for samfundet", mener hun.
Red liv eller bliv kendt
Udover at studere et fag, der kræver et højt karaktergennemsnit, giver det prestige at være i stand til at redde andre menneskers liv. Det kan man, hvis man er læge. Derfor svarer næsten halvdelen af de adspurgte, at Medicinstudiet er forbundet med en vis respekt. En høj løn er også adgang til anerkendelse, synes mere end en ud af tre. Statskundskab giver mulighed for at få politisk ind ydelse, og derfor mener 39 % af de studerende, at det er et studium, mange ser op til. En anden prestigefuld uddannelse er Journalistik, det mener i hvert fald hver femte. Muligheden for at komme i medierne gør i manges øjne dette studium attraktivt.
"Man får mulighed for at blive kendt", er der en, som svarer. Netop det at blive set, fremhæver Birthe Linddal Hansen som et tegn på anerkendelse. "De yngre mennesker fra 40 år og nedefter er meget optaget af sig selv. Vi lever i et konkurrencepræget samfund, hvor vi skal være noget. I det moderne liv er det derfor enormt vigtigt med et job eller en uddannelse, som er med til at definere vores identitet."
Udover at være meget optaget af sig selv og sin identitet er de unge også meget internationalt orienteret, forklarer hun. Det viser undersøgelsen også i og med, at 39 % svarer, at studiet i International Business er meget respekteret, fordi det åbner dørene til en international karriere.
"De yngre generationer tænker meget mere globalt og har gået på en uddannelse, der er globalt orienteret. Mange kommer også fra hjem, hvor de er vant til at rejse", forklarer Birthe Linddal Hansen.
Hun mener den prestige, de adspurgte synes, er forbundet med en karriere i udlandet, skyldes, at medarbejdere i globale koncerner, er veluddannede. "Indkomsten er høj, hvis du først kommer ind i en branche, hvor du kan blive udstationeret. Prestigen følger med der, hvor der er nogle ekstra økonomiske muligheder, og du kan udvikle dig", siger hun.
En arbejdsplads, der passer på den beskrivelse, er Udenrigsministeriet. Flertallet i undersøgelsen svarer også, at det er her, de helst vil arbejde, og 74 % mener, der er prestige forbundet med at have et job i udlandet.
I kølvandet på finanskrisen
Birthe Linddal Hansen mener dog, der er en nedadgående tendens mht. at finde sig en uddannelse og et job, der definerer, hvem man er, og som giver prestige.
"Der er sket nogle alvorlige skift i forbindelse med finanskrisen", siger hun. "I de seneste år har der været fokus på, at de unge vil være stjerner, men jeg ser en stigende grad af pragmatisme blandt dem. Tendensen er nu, at det kan være meget fint med smarte uddannelser, men man skal også have et job. Det er derfor job med gode, faste lønninger som læge eller advokat, der er attraktive", påstår hun. Lidt over en tredjedel af de adspurgte mener da også, der er prestige i at være advokat netop pga. de høje lønninger. Desuden fremhæver de muligheden for at hjælpe andre til at opnå retfærdighed.
Der er ifølge sociologen stadig et fokus på, at jobbet skal give mening for den enkelte. Undersøgelsen viser da også, at for mere end en ud af tre er det vigtigste på jobbet at blive fagligt udfordret. Dernæst er det personlig udvikling, der betyder noget. Det gælder for ca. en fjerdedel.
Det erkender Birthe Linddal Hansen også. "Der er stadig fokus på, at det skal være spændende og selvudviklende, men der er større skelen til sikkerhed end tidligere. Lige op til finanskrisen ville de unge være designere, fotomodeller, skuespillere og sangere, men finanskrisen har påvirket de nyere generationer. Lærerstudiet og sygeplejeskolen har for eksempel oplevet en stigning i ansøgere."
Hun forklarer, at de unge har fundet ud af, at virkeligheden kan ramme dem, selvom de har taget en god uddannelse og har brugt mange år på den.
Nogle af de mindre populære studier blandt de adspurgte, er Aktuar, Datalogi og Tysk. Fag som ellers giver relativt specifikke jobmuligheder. Måske er der så en mulighed for, de nyere generationer begynder at overveje de fag igen.
