Minus på kontoen… igen!
Som studerende kan det være svært at undgå røde tal på bundlinjen inden udgangen af måneden. Moment har spurgt forbrugsekspert Mette Reissmann, hvad man kan gøre for at få indtægterne til at række så langt som muligt.
Du burde ikke, men du har lyst. Og helt ærligt, man er jo kun ung én gang, og når du er færdiguddannet, ligger begrebet fritid lige så langt væk som papyrusrullerne i arkiverne i Rigsarkivet. Sådan, så er den skiferie købt ! Jeg napper bare et lån, så går det nok. Sådan kan man som studerende let tænke, men Mette Reissmann, der blandt andet er ekspert på TV3-programmet 'Luksusfælden', anbefaler, at du ikke følger den tankegang. Hverken som studerende eller nyuddannet, der går og venter på sin første løn.
Hun mener, at du i stedet bør acceptere, at det er en periode af dit liv, hvor du må leve under begrænsede økonomiske forhold. Derfor skal du agere derefter. For eksempel foreslår hun, at du inviterer vennerne hjem til kaffe i stedet for at sætte dig på de dyre caféer.
"De der småbeløb er meget dyrere, end du lige umiddelbart tror", siger hun og fortsætter : "Jo større forbrug, desto mere kapital har du brug for."
Derfor råder hun dig til, at du som studerende finder dig et studiejob. Hvis du stadig ikke kan finansiere dit forbrug og altså bliver nødt til at låne penge, er hendes råd, at du låner ét stort beløb i banken.
"Og så skal du lade de penge, du ikke har brug for lige nu, blive stående. Bjergene vil jo blive ved med at være der, så du skal nok nå at komme på den der fede skiferie."
Hun fraråder at optage den type lån, hun kalder klatlån, dvs. dem der er i beløbsstørrelsen 5-10.000 kr.
"Det er de lån, der er de allerdyreste, og du ender med at stille dig selv rigtig, rigtig dårligt, når du er færdig med at studere. Så er det nemlig ikke kun dit studielån til en forholdsvis lav rente, du skal afdrage på, men også forbrugslån med en meget høj rente."
Spar ikke de forkerte steder
Der er en række udgiftstunge områder, du ifølge Mette Reismann ikke skal ignorere, selvom du måske tror, du er smart og sparer penge.
"Det er en rigtig dårlig idé at spare indboforsikringen væk, for der er en stor økonomisk risiko forbundet med konsekvensen af ikke at være forsikret. Du kan komme ud for uheld eller forvolde skader på andre, og de økonomiske udgifter det medfører, kan studerende ikke betale."
Hun minder om, at du, indtil du fylder 21 år, er dækket af dine forældres forsikring, men derefter er det dit eget ansvar at være dækket. Ligeledes forholder det sig med tandlægebesøgene. Hun anbefaler, at du får tjekket tænderne regelmæssigt, fordi de økonomiske omkostninger ved at skippe tandlægestolen er for høje. Tandlægeregningen er faktisk et sted, du relativt nemt kan spare, uden at gå på kompromis.
Hun foreslår, at du tager på Tandlægehøjskolen, når du skal have ordnet dine tænder, for der er penge at spare. En mulighed hun selv benyttede, da hun studerede. Mette Reissmann mener også, det er en god idé at overveje de økonomiske fordele ved at melde dig ind i Sygeforsikringen Danmark, hvis du for eksempel har dårlige tænder eller bruger kontaktlinser.
"Men alt i alt handler det om, hvor risikovillig du er", konkluderer hun.
Dine følelser styrer din økonomi Til slut forklarer Mette Reissmann, at dit forbrug hænger nøje sammen med dine følelser.
"Hvis du er flyttet til en ny by for at studere eller starte nyt job, kan du meget nemt komme til at trøste dig ved at købe dig til glæde, fordi du savner familie og venner, du er flyttet fra."
Der ligger også et potentielt overforbrug i at omgås personer, der ikke har samme forhold til økonomi som dig selv.
"Det er derfor vigtigt at vælge venner og ikke mindst kæreste udfra, at man har samme forhold til økonomi," fastslår hun.
Men det handler også om, hvilken person du er :
"Hvis du er typen, der ikke kan holde loppemarkeder, secondhandbutikker og i det hele taget alt, hvad andre har brugt før dig, ud, bliver du nødt til at skaffe dig mere kapital", afslutter hun.
