Smartphone eller smart økonomi?
Moment har undersøgt, hvad studerende egentlig bruger deres penge på. Resultaterne viser bl.a., at SU’en, de såkaldte ‘‘cafépenge’’, slet ikke bruges på caféerne, men i stedet går til smartphones og computere.
Hvordan får du råd til en smartphone, når du er studerende? Skipper du den, eller hører du til det segment, der rent faktisk har iPhone, men ingen penge til rådighed resten af måneden ? Eller måske er du en af dem, der kan finde på at bryde loven for at spare. Vi har spurgt landets studerende om deres hverdagsforbrug, hvordan de administrerer det, og hvordan de får råd til luksusvarer. I alt har 1.226 studerende deltaget i undersøgelsen, som vi har sendt ud til dem via studieportalen Studerende Online, www.so.dk.
Fornuftige men med dyre vaner
Måske undrer du dig ikke synderligt over, at køen i Netto som regel består af folk med en gennemsnitsalder på 21-28 år. Grunden er indlysende : De danske studerende køber primært ind efter prisen, og hele 78 % vælger lavpriskæderne, når de skal handle dagligvarer. Den sidste femtedel foretrækker i stedet at gøre deres indkøb i butikker som Føtex, Kvickly og SuperBrugsen. Ud over pris er kvalitet og økologi nemlig de mest populære indkøbsparametre for de studerende.
Det er helt sikkert en god idé at gøre lavpriskæderne til sit nye favoritindkøbssted, for det er dyrt at være studerende.Der skal erhverves nye studiebøger hvert semester, boligudgifterne stiger, fordi man flytter i egen lejlighed, og så er der mange sociale fristelser forbundet med livet i storbyen. Alligevel tillader mange studerende sig at købe lidt luksus til dem selv. Undersøgelsen viser, at mobiltelefoner, computere, tøj og rejser er nogle af de ting, studerende ynder at bruge deres ydmyge indtægter på.
Det er dog ikke teknologi, de fleste studerende helst vil bruge deres penge på, selvom mange af de adspurgte har en dyr mobiltelefon eller computer. Vores undersøgelse viser, at størstedelen helst vil bruge penge på rejser, og derefter står der tøj på indkøbssedlen. Knap en fjerdedel af de studerende har svaret, at de har en smartphone. Her er CBS det uddannelsessted, hvor flest studerende har den type mobiltelefon, det gælder for ca. en tredjedel af de studerende. I modsætning er det blandt KU'erne kun ca. hver femte, som er udstyret med en smartphone. De fleste af landets studerende har dog valgt en mobiltelefon uden specielle features.
Ud over mobiltelefonen er computeren en del af det udstyr, man som studerende meget nødigt vil undvære. Lidt over en femtedel af de adspurgte har svaret, at de har en computer til en værdi af over 8.000 kr., og ca. en ud af fem har enten Mac eller HP. Meget tyder på, at grunden til de vælger de dyre computere, er designet. En stor del af de studerende i undersøgelsen svarede nemlig, at de primært køber computer, mobil, tøj, etc. efter design.
Prioriterer forbruget
På trods af at de studerende tillader sig selv at købe luksusvarer, tænker de over deres forbrug og prioriterer, hvad de skal bruge penge på. En måde at administrere sin økonomi på, er at lægge et budget. Det viser sig, at det gør de fleste faktisk, der er bare forskel på hvor ofte. Ca. 45 % gør det enten ugentligt, månedligt eller på årsbasis. 35 % erkender, at de ikke er så regelmæssige med budgetplanlægningen, men at de da lægger et "en gang imellem".
Der er dog stadig en gruppe studerende, der aldrig lægger budget. Det gælder for ca. hver femte. Selvom budgettet hjælper til at give en struktur over forbruget, øger det ikke indtægterne i sig selv. Langt over halvdelen supplerer da også SU'en i form af et studiejob. Men en tredjedel af de adspurgte har taget sig et studielån for at komme igennem studietiden.
Mange studerende er endnu ikke helt økonomisk uafhængige af forældrene. For lidt mere end hver femte gælder det, at mor og far er dem økonomisk behjælpelige. Endelig svarer ca. en fjerdedel, at de supplerer SU'en med en opsparring. Måske er det derfor, så mange studerende har råd til smartphone eller Mac-computere.
Kan man stole på studerende?
Umiddelbart er de studerende klar over, at der skal mange penge til, og de gør, hvad de kan for at skaffe indtægterne til forbruget. Men ikke alle er lige lovlydige, når det netop drejer sig om at øge deres kapital. Nogle af de studerende vælger at gå på kompromis med, hvad man må og ikke må.
Der er forskel i antallet af studerende, der vælger denne udvej, men undersøgelsen viser, at en ud af tre ikke er pålidelige, hvad angår billetterne til de offentlige transportmidler og altså har kørt sort. Det samme antal studerende har ikke rent mel i posen, hvad angår licensgebyret, og vælger helt at undgå at betale licens.
På trods af relativt billige tilbud på film og musik både online og i butikkerne, mener de studerende tilsyneladende, at der er penge at spare, ved at downloade ulovligt. Ca. en tredjedel af landets studerende har benyttet sig af muligheden. Det er også fristende at kopiere studiebøgerne, frem for at købe dem eller låne dem på biblioteket. Godt og vel hver tredje har svaret, at de har brugt kopimaskinen flittigt til det foretagende.
Når det drejer sig om de mere dramatiske lovovertrædelser, er antallet af studerende, der har brudt loven noget lavere. Dog svarer 13 ud af de adspurgte, at de har stjålet varer i en butik. 11 af respondenterne går rundt med en sort plet på samvittigheden, når det drejer sig om forsikringssvindel. 7 af de studerende erkender, at de har prøvet at løbe fra regningen, og 5 af de adspurgte har nok noget svært ved at se deres arbejdsgiver i øjnene, fordi de har taget af kassen.
Det bedste er nok fortsat at holde sig til den lovlydige sti, og så nappe et lån i banken, hvis det brænder på, og kvoten hos SU-styrelsen er brugt op. Så kan der alligevel blive råd til en smartphone.
