Tjekliste for nyuddannede
Farvel til studiet og goddag til en jungle af nye regler og begreber. Vi giver dig her overblikket over det økonomiske landskab for nyuddannede.
Få overblikket
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, giver gode råd til, hvordan du håndterer din økonomi som nyuddannet: Tag en 'pas på dig selv og dine penge-dag'. Her skal du sørge for, at du melder dig ind i en a-kasse, undersøger pensionskasser og fagforeninger og sætter dig ind i alle reglerne.
-
Sæt tal på din nye hverdag med et nyt budget. Se på hvilke nye udgifter, du får og hvilke, der falder fra. Overvej hvordan du vil bruge dine penge, og lav et budget efter det. Nogle har det bedst med at have et beløb på hver enkelt aktivitet, fx 800 kr. til mad om ugen.
-
Tænk på din fremtid. Skal du blive boende i din studiebolig, eller vil du fl ytte i noget større ? Hvis du har boet på kollegium, skal du ud at fi nde ny bolig. Sørg for at lave en opsparing til indskud eller udbetaling til boligkøb.
-
Få hjælp ! Hvis du ikke kan overskue at lav budget selv, så få hjælp af din bankrådgiver. Brug mobilen og få gratis sms-saldokontrol, og brug netbank til at tjekke din konto minimum en gang om ugen, så du hele tiden har et overblik.
-
Sørg for, at du kan mærke en forskel. Giv dig selv lov til at føle, at du har fået fl ere penge mellem hænderne, selvom du skal betale af på studielån og spare op. Men læg det ind i budgettet, så du bevarer overblikket.
Gå ikke glip af dagpenge
Stig Magnussen, konsulent i MA, Magistrenes A-kasse, giver gode råd om a-kasseregler. Som nyuddannet skal du huske følgende :
- Du skal melde dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter, du er blevet færdig. Ellers mister du retten til at få dagpenge en måned efter afslutningen af din uddannelse - den såkaldte karensmåned.
-
Alternativt kan du først blive dagpengeberettiget, når du har været medlem af en a-kasse i et år og har arbejdet i alt 1.924 timer, svarende til 52 uger på fuld tid.
-
Allerede som studerende kan du melde dig ind i en a-kasse, hvis du har et studiejob. Derved kan du opfylde medlemskravet på et års medlemskab og undgå karensmåneden.
-
Dimittendsatsen er 82 % af højeste dagpengesats. I 2010 var satsen 617 kr. pr. dag eller 160.420 kr. pr år.
-
Før du overhovedet kan modtage dagpenge, skal du være meldt ledig på jobcenteret og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Al tilmelding til a-kasse og jobcenter sker elektronisk. Reglerne kan virke ganske overvældende, men spørg a-kassen, hvis du er i tvivl.
-
Der er frit a-kassevalg. Vælg efter, hvad de kan tilbyde dig og ikke udelukkende efter pris. Shop rundt på a-kassernes websites eller søg på prissammenligning via Google.
Få styr på fagforeningen
Hvad enten du er færdiguddannet og på vej i job eller studerende, kan du få brug for en fagforening. Generelt gælder følgende:
-
De fl este fagforeninger er opdelt efter fagområder. Undersøg hvilken der passer til dig, ved at høre dem om, hvad de kan gøre for dig.
-
Som færdiguddannet kan din fagforening hjælpe dig med bl.a. lønforhandlinger, ansættelsesvilkår, råd om at arbejde i udlandet og juridisk bistand.
-
Som studerende kan du bruge din fagforening til ovenstående, men du kan også de fl este steder få rabat på en forsikring samt vejledning til at skrive ansøgning og cv.
-
Hvis du har været medlem af en fagforening under din uddannelse, kan det være, du skal søge om optagelse igen efter endt uddannelse. Vær opmærksom på, at kontingentet stiger, når du er færdiguddannet.
-
Foreningerne har ofte en masse arrangementer og rabatordninger, du kan gøre brug af, ligesom du har mulighed for at blive medlem af forskellige fagnetværk.
-
Det er ikke et lovkrav, at du er medlem af en fagforening. Du kan også vælge en forening, som nøjes med kun at tilbyde juridisk bistand, og derfor er billigere end de traditionelle.
Bring SU-lånet i bund
På www.borger.dk/su-laan kan du se alle reglerne for tilbagebetaling af dit SU-lån. Her er de vigtigste :
-
Du skal begynde at betale dit lån tilbage fra førstkommende 1. januar, et år efter du har afsluttet din uddannelse. Hvis du fx bliver færdig i februar 2011, skal du starte indbetalingen senest d. 1. januar 2013.
-
Du er først forpligtet til at indbetale, når du er færdig med din uddannelse, men du kan selvfølgelig starte allerede, mens du er under uddannelse.
-
Vælger du at betale, mens du studerer, er mindstesatsen 200 kr. pr. måned.
-
Du skal som udgangspunkt betale det samme beløb af på dit lån hver anden måned. Du kan også vælge at betale pr. måned, kvartal, halvår eller år.
-
Din indbetaling dækker først evt. gebyrer, derefter renter og til sidst selve lånet.
-
Hvor lang tid du har til at betale tilbage i, og hvor meget du skal betale hver måned, afhænger af, hvor meget du i alt har lånt. Alt efter gældens størrelse har du fra 7 til 15 år at betale tilbage i.
Find flere gode råd på www.so.dk. Søg på: ''A-kasse".




