Kunst(ige) penge
Lars Kræmmer er ingen ”starving artist”. Mangler han penge, så maler han dem nemlig bare selv. Gennem sit kontroversielle kunstprojekt artmoney gør han kunsten til penge.
Lars Kræmmer tager imod på sit galleri på Frederiksberg. Da han rækker hånden frem og byder mig indenfori sin brogede samling af store, farvestrålende malerier og små kroki-sketcher, er det første, der slår mig, den bemærkelsesværdige ro han udstråler. Han er tydeligvis en mand i balance med sig selv. En kunstner med en nærmest spirituelt afklaret energi omkring sig. Kan denne mand med hans blide stemme og varme håndtryk virkelig stå bag et økonomisk fupprojekt, der har til formål at udfordre den samlede verdensøkonomi?
Da vi er blevet installeret i et par gamle, slidte læderstole, og kaffen er skænket i kopperne, lægger jeg ud med mit første spørgsmål.
Hvad var det, der i sin tid gav dig ideen til artmoney?
"Penge er et evigt problem. Ikke bare for mig personligt, men i samfundet generelt. Derfor ville jeg gerne prøve at se, om jeg kunne tackle pengeproblematikken på en mere direkte og menneskelig måde. Jeg ville gerne genopfinde pengene. Det mest åbenlyse problem ved konceptet penge, som vi kender det, er, at de ikke er noget værd i sig selv. Når selve pengesedlen ikke er mere værdifuld end det tal, der står på papiret; når en mønt ikke er sin vægt værd i guld så at sige, så frafalder den grundlæggende tillid til pengebegrebet."
"Det, jeg har gjort med mit artmoney-projekt, er at gøre kunsten til penge. Jeg har fjernet et unødvendigt mellemled.Forstået på den måde at jeg ikke skal ud og sælge min kunst for penge og så bytte de penge til ting, jeg har brug for. Min kunst ER penge. Jeg veksler mine artmoney direkte til tøj eller musik. På den måde er jeg gået tilbage til en mere ægte og oprindelig form for handel. Byttehandel kunne man kalde det. Til forskel fra "almindelige" papirpenge,så kan jeg garantere for værdien af de artmoney,jeg producerer. De er originale og signeret. På den måde har jeg genetableret æren og værdigheden i handlen."
Hvordan så din egen økonomiske situation ud, før du begyndte at producere artmoney?
"Før jeg fandt på at lave artmoney, var min situation sådan,at jeg skiftevis var fattig og rig. Det er et vilkår som kunstner,at du aldrig kan forudse, hvor stor din indtjening kommertil at være i denne måned. En mere stabil økonomi var dog ikke hovedmotivationen for mit artmoney-projekt."
"Men jeg blev meget hurtigt opmærksom på den store fordel, produktionen af artmoney giver mig. Hvis jeg for eksempel får en lidt uventet udgift; hvis jeg pludselig skal til tandlægen eller andet, så kan jeg altid lige male nogle penge. På den måde er jeg aldrig helt broke. Handelsverdenen har taget bemærkelsesværdigt positivt imod konceptet. Forretningerne vil jo bare gerne have mere handel, så de har ikke været så svære at overtale til at indlemme en ny valuta i deres system."
Men er artmoney ikke total snyd?
"Jo, det er det vel. Jeg vil sammenligne det at lave artmoney med at pjække fra skole. Det er spændende og sjovt - og lidt farligt. Det kilder i maven på en god måde, når jeg snyder det etablerede pengesystem ved at producere min egen valuta. I stor målestok så er det rigtigt, at artmoney vil kunne være med til at devaluere penge som begreb. Men med den målestok som vi arbejder indenfor nu, så bliver artmoney dog aldrig en væsentlig trussel mod verdensøkonomien."
"Jeg kommer aldrig til at sælge min sjæl for penge. Min største motivationsfaktor er ikke at tjene penge. Jeg vil gerne lave det, jeg synes, er sjovt. På den måde opstår der helt naturligt en balance mellem det kunstneriske og det kommercielle i det, jeg laver."
Her bliver Lars Kræmmer afbrudt af et ældre ægtepar, der gerne vil handle - eller veksle, skulle man vel sige. De to kunstinteresserede kunder er meget begejstrede for konceptet. De spørger interesserede ind til kunstneren bag de kunstpenge, de har udvalgt og glæder sig over, at de her har fundet den perfekte gave til svigerdatteren, der har alt. Hans egne malerier, der står stablet og lænet mod hinanden op mod bagvæggen, kigger de slet ikke på. Fem minutter senere, er han klar til at genoptage interviewet.
Hvad har det egentlig betydet for din kunst, at du begyndte at fokusere så meget på produktionen af artmoney?
"Den store fordel ved artmoney er jo, at de er så forholdsvis letomsættelige. Det er meget sværere at få afsat et helt maleri. Et stort maleri er også bare besværligt at bakse rundt med. Artmoney har en meget forbrugervenlig størrelse - og så er de billige. De artmoney, jeg producerer, er skitsearbejder. De skitser ville jeg alligevel lave, bare for min egen trænings skyld. Nu har jeg bare været så smart at finde en måde, hvor jeg kan tjene penge på det arbejde, jeg alligevel ville lave. Det er win-win for mig.
"Tidligere har jeg faktisk kunnet leve af at producere artmoney alene. Men efter jeg er blevet etableret med kone og børn, har jeg dog måttet sande, at jeg ikke kan fungere på basis af dem alene. Nu har jeg faste udgifter til el og telefon, og sådan nogle selskaber som DONG og TDC er desværre umulige at overtale til at tage imod artmoney. Men så længe der er interesse for projektet, bliver jeg ved med at lave og forhandle dem. Folk synes, de er spændende. Det er lidt et eventyr, at du bare kan sætte dig ned og producere dine egne penge. Artmoney er en god historie."
Her slutter Lars Kræmmer sin historie. En historie om en rolig mand med en blød stemme, der er dedikeret til sin kunst og samtidig får et kick ud af at producere sine egne penge.
