|
- Studiejob
- Karriereinformation
- Gode tilbud til studerende
- Målrettet til dig
GO' morgen Danmark anbefaler so.dk
|
|
Festivalens praktiske gris er fra RUC
Af Cecilie Ifversen - se skribentprofil Der skal aftaler, forberedelse, forhandling og praktiske mennesker til for at få alt til at klappe på Danmarks største festival.
|
En af dem, der er med til at få alt til at gå op i en højere enhed på Roskilde Festival, er Camille Aulkær Andersen på 27. Sammen med en ti-tolv andre studerende arbejder hun for festivalens marketingssektion. Her tager hun sig af aftalestyring med festivalens mediepartnere. Arbejdet består i at udforme og forhandle kontrakter samt at hjælpe til med praktiske ting op til og under selve festivalen.
Til daglig er Camille specialestuderende på RUC (public relations) og arbejder desuden som informationsmedarbejder for Kræftens Bekæmpelse. Arbejdet for Roskilde startede egentlig med et kritisk bachelorprojekt om festivalen. Projektet faldt i god jord, og RUC´erne blev efterfølgende spurgt, om de havde lyst til at arbejde som frivillige for festivalen. Camille og de andre projektskrivere takkede ja. Trods sidste års mudder og regn er Camille igen med i år som frivillig for festivalen.
Hvordan har arbejdet på festivalen relevans for dit studium? ”Det har relevans forstået på den måde, at det er kommunikation. Det er ikke markedsføring eller pressearbejde, men kommunikation med nogle folk der skal have noget at gøre med et system, de ikke nødvendigvis kender til. Så har det også relevans, fordi jeg får nogle kontakter og indblik i, hvordan det fungerer inden for medieverdenen. Det er jo meget godt for mig, der senere skal sidde og have kontakt til lige præcis den verden.”
Hvad er den sjoveste/mest spændende/udfordrende oplevelse du har haft på Roskilde i forbindelse med dit arbejde? ”Sidste år var generelt en udfordring, fordi det bare pisøsregnede hele tiden. Jeg havde min private telefon i den ene lomme og festivalstelefonen i den anden. Nogle gange ringede og vibrerede det hele på én gang, og fordi det bare var så komisk, det regnede, og måske havde man ikke sovet ret meget, havde jeg bare lyst til at sætte dem sammen som i en Bertelsen joke: ”vær’s god, tal sammen!” Det kan godt være, at man griner af det nu, men lige i situationen kan det godt være mere hårdt end sjovt.”
Meldte du dig til for at få en gratis billet til Roskilde? ”Nej! Jeg ville nok ikke komme på festivalen, hvis jeg ikke arbejdede. Jeg er i virkeligheden ikke så meget til det der med at ligge i telt. Det har mere været de faglige udfordringer, der har trukket. Desuden skal jeg være heldig, hvis jeg skal nå at høre noget musik, mens jeg er dernede.”
Hvilken koncert vil du ikke gå glip af? ”Jeg kunne godt tænke mig at se Brian Wilson og Duran Duran. Enten ser jeg de gamle klassikere - det er ikke nogen, jeg ellers ville gå til koncert med, men når de nu er der, er det sjovt. Ellers lusker jeg mere rundt til nogle af de små bands.”
Hvad er det bedste hæng-ud sted på pladsen? ”Jeg synes, det er forskelligt fra år til år. I 2003 var det rigtig fedt med Ovalen, men ellers er det vel græsset, når vejret er til det, og man har en kold øl i hånden.”
| Klik her for at besøge vores legat-database ï Klik her for at besøge vores studierabat-sektion |
|
|
|
|